Nordjyllands Politi beder nu om hjælp, da de leder efter Simon, der er forsvundet.
Det skriver de på det sociale medie X, hvor de også oplyser, at de leder efter et særligt område.
Simon skulle nemlig være forsvundet fra området ved Tegælværkssøerne ved Gandrup.
»Vi er lige nu til stede i området med hundepatruljer og droner, ligeledes vil en helikopter overflyve området i løbet af eftermiddagen,« skriver Nordjyllands Politi på X.
Simon beskrives som værende 28 år gammel 170 centimeter høj, almindelig af bygning, skaldet, og så har han halvlangt skæg.
Han er iført en sort jakke, sort hættetrøje, sorte bukser og en farverig bøllehat.
Hvis du har set Simon, bedes du ringe 114 til vagtchefen hos Nordjyllands politi
2025-07-05T14:12:12Z